Mandag 29. september kl. 19.00-21.00
Middelfart Gymnasium | 80 kr.
Historien om Europa er spækket med store kriser, der nogle gange kulminerede i egentlige sammenbrud: Romerrigets fald, byldepesten i 500- og 1300-tallet, konflikten mellem kirke og stat i højmiddelalderen, 1500- og 1600-tallets religionskrige og det 20. århundredes to verdenskrige. Det moderne Europa er skabt via disse og flere andre store vendepunkter, der i bagklogskabens lys ofte har båret kimen til fremskridt.
Professor og forfatter Jørgen Møller giver denne aften et spændende og oplysende foredrag om Europas historie og fremtid.