Lørdag 10. september kl. 11.00-13.00
Fredericia Bibliotek, stueetagen
Gratis adgang

Lørdag den 10. september deltager Lillebælt Folkeuniversitet i Foreningernes Lørdag på Fredericia Bibliotek. Her kan du møde nogle af dem der står bag foreningen og få svar på spørgsmål om de forskellige arrangementer.

Vi arbejder hele tiden på at gøre Folkeuniversitetet relevant for alle. Kom forbi og hjælp os med idéer til emner og temaer vi kan tage op, som du ville finde spændende og interessante.

Lillebælt Folkeuniversitet har som formål at udbrede kendskabet til videnskabens metoder og resultater. Folkeuniversitetet har ingen fastansatte lærere, men anvender undervisere, der til dagligt er ansat ved bl.a. universiteter og højere læreanstalter. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i de arrangementer, der laves af Folkeuniversitetet. Det er netop meningen, at emnerne skal fremstilles på en måde, som er spændende og tilgængelig for alle.