Komitéen i Lillebælt Folkeuniversitet afholder 2 møder årligt. Dagsorden udsendes 1 uge før mødet.
Faste punkter på dagsordenen:
Siden sidst. Herunder godkendelse af dagsorden.
Kommende aktiviteter. Herunder billetpriser og eventuelle rabatter.
Status. Herunder økonomi/regnskab
Senere indkomne sager
Dato for næste møde
Evt.
Lillebælt Folkeuniversitet er tilknyttet Folkeuniversitetet i Syddanmark. Evt. ændring af tilhørsforhold behandles på forårsmødet i ulige år. Sekretæren har tegningsretten.
Fredericia Bibliotek varetager sekretariatsfunktionen i Lillebælt Folkeuniversitet. I tilfælde af forfald hos den nuværende sekretær finder biblioteket en anden person.
Sekretariatet varetager sammen med Middelfart Bibliotek funktionerne omkring program, vedligehold af hjemmeside, udarbejdelse af pressemeddelelser samt varetagelse af økonomien.
Herudover står sekretariatet sammen med Middelfart Bibliotek for de praktiske foranstaltninger omkring det offentlige møde: Reservering af lokale, annoncering m.m.
Den gældende komitéafgift (dvs. Lillebælt Folkeuniversitets udgift til foredragsholder) følger den af Folkeuniversitetsnævnet fastsatte afgift:
https://fuodense.dk/for-komiteer/komiteafgift-og-honorarsatser/
Lillebælt Folkeuniversitet hviler økonomisk i sig selv. Foredrag med for få solgte billetter aflyses. Eventuelle overskud tilfalder Lillebælt Folkeuniversitet.
Ifølge vedtægterne afholder Lillebælt Folkeuniversitet offentligt møde i september/oktober i ulige år. Dato for mødet fastsættes på forårsmødet i ulige år.
Dagsorden for det offentlige møde:
Valg af ordstyrer
Godkendelse af dagsorden
Formandens beretning
Forslag til vedtægtsændringer
Valg til komitéen
Fremtidige aktiviteter
Evt.
På første komitémøde efter det offentlige møde foretages valg af formand, og vedtægterne godkendes. Desuden tages forretningsordenen op revision.