På folkeuniversitetet deler forskere og faglige eksperter deres viden med alle, der har lyst til nye indsigter. Der er ingen adgangskrav – alle kan være med.
Dette efterår byder på tre vidt forskellige foredrag. Du kan blive klogere på både Vikingefundene ved Erritsø, Axel Saltos flotte, ekspressive vasekunst og James Webb rumteleskopets fantastiske billeder af universets tidligste galakser.
Vi starter dog sæsonen med et åbent møde i Lillebælt Folkeuniversitet, hvor alle med interesse for foreningen er mere end velkomne til at deltage. Måske er det noget for dig?
Læs mere om aktiviteterne her på siden, hvor du også kan købe billetter.